15. – 21. august 2026
13.00 – 11.00
Svendborg
Send altid en forespørgsel inden du booker din tur ved at klikke her😊
Kom med Bike Tours Fyn på en aktiv cykelferie på Sydfyn. Oplev alt det bedste det sydfynske ø-hav kan byde på. Bike Tours Fyn har tilrettelagt det hele for jer, så I kan opleve Sydfyn og ø-havet langsomt. Med base i Svendborg og Faaborg får I alt det, der er indbegrebet af Sydfyn og ø-havet. Glæd jer til havet, øerne, naturen, smagene og byerne.
Det Sydfynske Øhavs-turen er fantastiske udsigter og naturoplevelser med havet i centrum krydret med charmerende byer, bygninger og helt lokale oplevelser og smagsspecialiteter.
Sejlads er en vigtig del af din ferie her. Færgeturen til Ærø giver dig et spændende indblik i livet på de små øer, som kun er beboet af få mennesker. Ærø er i sig selv et højdepunkt med sit imponerende landskab, hvor små gårde ligger idyllisk placeret mellem de rullende bakker og små maritime byer. Udover Ærø får du muligheden for at opleve de små, naturskønne øer Thurø, Tåsinge og Avernakø. Kommer du tidligt til Svendborg eller forlænger du opholdet i Svendborg kan du opleve flere af de helt små øer. Du vil undervejs på turen bo og bevæge dig tæt på naturen og dejlige sandstrande.
Det er muligt at forlænge rejsen med et besøg til Egeskov Slot, øens ubetinget største attraktion, eller en tur til Odense, som er Fyns ”hovedstad”. Odense er hjemby for den verdenskendte poet og forfatter H.C Andersen, og byen byder på charmerende gader, fascinerende museer og gallerier, indbydende grønne parker og dejlige caféer. Odense er også kendt for at være en særdeles cykelvenlig by. Den bedste måde at udforske denne moderne, livlige og autentiske by på er faktisk på cykel.
Dagsprogram
Dag 1: Ankomst Svendborg
Kommer I tidligt til jeres hotel og har egne cykler med, så har I mulighed for at udforske Svendborg by eller allerede starte øhop-ferien i det sydfynske ø-hav. Fra Svendborg kan I tage færgen til Drejø, Skarø eller Hjortø. Er I til en kort cykeltur, så har vi lavet en cykelrute til jer, som bringer jer rundt på Sydøstfyn, hvor der ligger flere små producenter af god øl, most, vin og spiritus.
Overnatning Svendborg.
Dag 2: Hel dag i Svendborg på Thurø og Tåsinge 25 km. eller 53 km.
I dag er det oplagt at tage på en længere tur. Vi foreslår en cykeltur til Tåsinge via Thurø, og vi har lavet den klar i vores materiale til jer. Fra Thurø kan I nyde en sejltur med veteranskibet M/S Helge, som bringer jer til Tåsinge, hvor Valdemars Slot ligger (Turen med M/S Helge er egen betaling og ikke inkl. i prisen). Ruten fra færgen til Valdemars Slot byder på hyggelige bindingsværkshuse, små gårdbutikker og Ambrosiusegen – et 400 år gammelt egetræ. Imens I cykler langs de fredfyldte veje, kommer I forbi betagende natur og smukke udsigter. Det er også her på Tåsinge, I kan få historien om den tragiske kærlighedshistorie mellem Elvira Madigan og Sixten Sparre. De døde her og ligger begravet på den nærliggende kirkegård, og det lokale Tåsinge museum har en udstilling med historien.
Undervejs rundt på den korte eller lange tur på Tåsinge kan I også gøre holdt ved den hyggelige havn Skovballe Havn og nyde den friske havluft. For os er et besøg lig med et besøg på Svendborgsund Bryghus. Det ligger sidst på turen, så der kan godt være brug for lidt væske.
Overnatning Svendborg.
Dag 3: Svendborg - Ærø 29 km.
I dag går turen med færge fra Svendborg til Ærøskøbing på Ærø. Overalt på øen finder I gårdbutikker, som blandt andet sælger grøntsager, frugt og honning. I Ærøskøbing medvirker de smalle brostensbelagte gader og bindingsværkshuse med stokroser til, at man næsten føler sig hensat til det 18. århundrede. Husk at købe den mest fantastiske lakridskonfekt hos Hattesens Konfektfabrik på havnen i Ærøskøbing. På Vesterstrand i Ærøskøbing ligger de farverige badehuse, og dem besøger I naturligvis inden I fortsætter sydøst langs kysten til Marstal.
Inden I ankommer til hotellet, byder ruten på en rundtur i byen og til den gode badestrand Eriks Hale strand. Er der tid til mere, er Det Maritime Museum et besøg værd. Skulle I blive trætte undervejs, så er bussen på Ærø er gratis, og den medtager cykler.
Overnatning Marstal
Dag 4: Ærø - Faaborg 36 km.
I dag går turen langs Ærøs smukke kystlinje fra Marstal til Søby. På turen vil I opleve Bregninge Kirke, naturperlen Voderup Klint og den fredede Vitsø Mølle. Under hele turen er der aldrig langt fra stranden eller en hyggelig bænk med god udsigt. Ærø har mange små producenter af alskens spændende produkter , så gå ikke glip af dette, inden I forlader øen. I vores guidebog fortæller vi om mulighederne.
Midtvejs på turen ligger Ærøs eget bryghus, som I finder med en lille afstikker fra den kystnære cykelrute. Frokosten kan købes her, men husk at tjekke åbningstider. Sidst på turen mod Søby rammer I den historiske herregård Søbygård, der ligger midt i en sø. I Søby sejler færgen til Faaborg, hvor dagens dejlige hotelovernatning venter.
Overnatning Faaborg.
Dag 5: Hel dag i Faaborg og omegn og besøg på Avernakø 41 km.
Dagen byder på flere muligheder. Faaborg er en hyggelig og charmerende by med havn og havnebad, og så er der flere meget interessante museer i byen. Vi har lavet en cykeltur, der bringer jer til Svanninge Bakker, som er et af de mest spændende naturområder på Fyn. På vejen dertil passerer I Kaleko Mølle, der blandt andet er kendt fra julekalenderen Nissebanden, og I kommer også forbi den lille landsby Diernæs. Langs ruten er der smukke skove og et højdepunkt er slottet Brahetrolleborg med i sæsonen den smukkeste rhodendron-park. Fra Brahetrolleborg kan I med et godt øje eller en kikkert se den i Danmark verdensberømte, Jim Lyngvilds vikingeborg, Ravnsborg. Ruten er 25 km.
Hvis I virkelig vil udnytte dagen, så skal I tage på øhop til den lille naturskønne ø Avernakø (og måske også Lyø). Her kan I opleve gode badestrande, fiskevande, det særlige øliv og et rigt fugleliv. Ruten på Avernakø er 16 km. Husk at tjekke færgetider.
Overnatning Faaborg.
Dag 6: Faaborg - Svendborg 44 km.
I dag cykler I fra Faaborg til Svendborg på denne sidste strækning på cykelferien. På vejen til Svendborg cykler I på en idyllisk rute langs kystlinjen, men I kommer også forbi Holstenshuus Slot med den imponerende park og to kæmpetræer, de såkaldte Sequiaer.
Er I til en helt særlig vandreoplevelse undervejs på cykelturen, så har vi et bud på det, men vi afslører det først i den guidebog I får med på cykelferien.
Undervejs er der mange små fine steder, hvor I kan holde en pause både i skove og ved udsigtspunkter eller ved en af de små hyggelige havne, I passerer på ruten.
Det sidste stykke ind mod hotellet i Svendborg kommer I forbi Lehnskov Gods og cykler næsten i vandkanten. Ved Rantzausminde havn inden Svendborg by dukker op kan I slutte turen med en is eller hvad I nu kunne tænke jer.
Overnatning Svendborg.
Dag 7: Afrejse fra Svendborg
I er nået til vejs ende på turen, og det er med at suge det sidste af Fyns hygge og romantik til sig.
Nyd de skønne naturområder omkring hotellet med en gåtur langs vandet, eller besøg byens hyggelige gader og skønne caféer. Har I tid på vejen hjem, så skal I besøge Egeskov Slot eller I kan tage et stop i Odense og besøge H. C. Andersen-udstillingen, Danmarks Jernbanemuseum, Odense Zoo og det interessante frilandsmuseum, Den Fynske Landsby. Den fynske hovedstad emmer af hygge og idyl og er bestemt et besøg værd.
I vores guidebog har vi et særligt tip til, hvor I kan gøre holdt på vejen hjem, men det gemmer vi som en overraskelse.
Højdepunkter
Fakta
Afbestilling:
15. – 21. august 2026
13.00 – 11.00
Svendborg
22. – 28. august 2026
13.00 – 11.00
Svendborg
29. august – 4. september 2026
13.00 – 11.00
Svendborg
Er du til duften af gule raps- og hvedemarker, udsigten til grønne bølgende bakker, blå himmel og det friske pust af havvand? Er du til de små oplevelser i knapt kendte områder og lokale smagsoplevelser? Er du til bæredygtig…